SPP datoer 2023
Vindere af SPP 2021
Indkaldelse til SPP-evalueringsmøde, mandag d. 26. nov. kl. 19

SPP-udvalget vil gerne invitere en repræsentant fra hver roklub til SPP evalueringsmøde mandag den 26. november 2018 kl. 19.00 i Københavns Roklub, 1. sal ud mod vandet. Vi byder på kaffe, the og lidt til ganen. Vi opfordrer til at I kun sender én repræsentant, for at mødet ikke varer for længe og for at give alle fremmødte klubber lige vilkår for at blive hørt.
Følgende punkter (og andre) vil blive debatteret på mødet:
- Hvilke 8 datoer skal SPP-2018 ligge på, med hensyntagen til andre arrangementer i Københavnskredsen (LDK-turneringen, lagkageaften, svanemøllematch, Amagerregatta, etc.)?
- Hvor skal SPP-festen afholdes i 2018? (En klub i Hellerup-regionen)
- Er der forslag til ændringer i reglerne, banerne, eller selve formatet?
Indkomne forslag til ændringer: Præmie til faste styrmænd, hvis holdet vinder en præmie.
Friskt blod til SPP-teamet!
Thomas Weise fra HR har tilbudt at hjælpe med at skrive reportage fra nogle af løbene. Thomas er en kæmpe kapacitet på området, har roet i en menneskealder og har været Danmarksmester flere gange på både kortbane og Langdistance, så vi er utrolig stolte og glade for dette tilbud.
I denne sæson haltede det lidt med reportagerne, så tilbuddet falder på et tørst sted. Desuden er det skønt at få en roer fra det Nordlige København ind omkring SPP-teamet, da teamet indtil nu har bestået af roere fra Sydhavnen og Kastrup.
2 minutters tidsstraf til hold 1234
I sidste runde af SPP, opstod en situation hvor hold 1234 i en 4-åres, forsøgte en indenomsoverhaling af en 2-åres, lige før en vendebøje. Det er med næsten statsgaranti dømt til at mislykkes og det endte med at de to både ramte hinanden med årerne. Da SPP er en lav-profil konkurrence hvor sikkerhed og respekt for hinanden går forud for placeringer og tophastighed, blev SPP-teamet umiddelbart efter finalen, enige om at tildele hold 1234 en tidsstraf på 2 minutter. Vi vil også gerne sende et signal om at det ikke skal være fristende at lave risikable manøvrer, for nogle få sekunders vinding, så det er noget vi også vil prøve at være opmærksomme på i næste sæson.
Tidsstraffen betyder at hold 1234 ryger fra en 11. plads til en 20. plads i 8. runde af inriggerkonkurrencen og fra en 2. plads til en 3. plads i Rising Star konkurrencen.
Bøjerne i Hellerup er taget op af Bøg fra DSR
I sidste måned var Bøg fra DSR dagens helt, da han efter endt træning af hans LDK-hold, hev de to SPP-bøjer op af vandet og tog dem med hjem til DSR. Han fjernede langt det meste mågelort, tang og muslinger og lagde redskaber ud til mig, så jeg nemt kunne fjerne det sidste og derefter lægge dem “på køl” i KVIK’s redskabskur hen over vinteren. Det er simpelthen en kæmpe gave at have så hjælpsomme rokammerater rundt omkring i klubberne. Det gør hele arbejdet med at få konkurrencen til at fungere, meget nemmere.
Vi håber vi ses til SPP-møde den 26. november, så vi kan finde nogle gode datoer til næste års SPP-konkurrence og få snakket om hvordan vi kan gøre SPP endnu bedre!
De bedste hilsner fra
Jytte, Kurt, Søren, Hjalte og Kenny