SPP datoer 2025
Vindere af SPP 2023
Hvad er SPP?
Hvad er Sved-På-Panden?
Sved-På-Panden (eller bare SPP) er en uformel konkurrence for 2- og 4-åres inriggere og 1X, 2X og 4X+ coastalbåde, som afholdes som en turnering over otte runder – fire i Sydhavnen og fire i Hellerup. Dog ror kaninhold, C1X og C2X kun fire runder.
Inriggerholdene skal ro 10 Km mens coastalholdene skal ro 6 Km.
Det er DFfR Københavnskredsen som står for turneringen.
Hvad kræves der for at være med?
- Et hold – Der er ingen grænser for, hvor mange roere, der kan være med på et hold, henover sæsonen. I inriggerløbene er det også tilladt et hold at skifte mellem at ro 2-åres og 4-åres.
- En båd til holdet – enten fra din egen roklub eller lånt i en roklub tæt på konkurrencen.
- En styrmand med rettighed fra sin roklub til at styre på de relevante baner. I særlige tilfælde kan en roklub give dispensation til en roer, så vedkommende er ansvarlig styrmand, selv om han/hun ikke har styrmandsret i det pågældende farvand.
- Et stort, tydeligt holdnummer på A4 papir, medbragt i båden som vises ved start og mål.
- Kendskab til SPP-reglerne og særligt hvordan man skal placere sig på banen.
Hvor skal man ro henne og hvad tid?
- Man ror 4 gange på Hellerupbanen mellem Hellerup og Skovshoved – C1X og C2X ror kun på denne bane.
- Man ror 4 gange på Sydhavnsbanen mellem Slusen og Havnebadet – C1X og C2X ror ikke på denne bane af sikkerhedshensyn.
- Holdet skal gennemføre de 6/10 Km i tidsrummet kl. 17.15 – 20.00 (sidste runde har andre start- og sluttider)
Hvad koster det?
- Det er gratis at deltage i SPP.
- Det er gratis at låne en båd.
- SPP-buffeten i den arrangerende roklub efter konkurrencen koster 40 kr. (2020)
Kan mit hold låne en båd til konkurrencen?
Ja. Det er gratis at låne en båd i en klub tæt på konkurrencen. Se mere i menuen “Bådlån”.