SPP datoer 2024
Vindere af SPP 2023
Opfordring til at komme med input til SPP 2017
Så er det snart tid til snakke om hvordan vi kan gøre SPP endnu bedre i 2017. Da vi er sent på den med at få fastsat datoer og ikke har fået meldt en mødedato ud i god tid, vil det i år være sådan at SPP-teamet mødes den 23. januar og finder datoerne for dette års SPP-runder, laver eventuelle ændringer i reglerne og konkurrencerne, ud fra input fra de københavnske roklubber.
Derfor vil vi gerne høre hvad I siger ude i klubberne til dette års oplæg til SPP-format. Vi var generelt virkelig godt tilfredse med afviklingen af SPP sidste år og det eneste vi ønsker at ændre, er forbedringskonkurrencen, som virker lidt “død” for de fleste.
Forslag til ændring af Forbedringskonkurrencen
Da Forbedringskonkurrencen i sin tid blev skabt, var det for at give de hold der normalt ikke træner så meget, en mulighed for at forbedre sig og have en chance for at vinde en præmie og en pokal. Det er vores indtryk at der er meget få der går op i forbedringskonkurrencen og de sidste tre år er den blevet vundet sikkert af Dragør Rk, som har fokuseret 100% på denne konkurrence, Vi føler at vi kan appellere til flere roere, hvis vi ændrer denne konkurrence og derfor er vi kommet op med et forslag til et nyt format i år:
Vi vil gerne lave Forbedringskonkurrencen om til en konkurrence for de klubber som har svært ved at markere sig i toppen af SPP, fordi deres størrelse gør at ikke har samme muligheder som de store klubber. Dvs. at DSR, KR og KVIK ikke deltager i denne konkurrence, som vi jo indtil videre kan kalde “Storklubber-forbudt-konkurrencen”. Desuden kan klubber der har vundet Pointkonkurrencen inden for de sidste tre år, heller ikke deltage i denne konkurrence – for 2017 betyder det at Hellerup Rk og ARK heller ikke deltager i denne konkurrence. Havde konkurrencen kørt sidste år, ville det have betydet at holdet “Team JESus” fra Rk SAS havde vundet denne konkurrence. De fik i øvrigt en 11. plads i pointkonkurrencen.
Vi vil rigtig gerne have nogle input til denne ændring, så den kommer ordentligt fra start. Fx et godt navn til konkurrencen eller et andet format, som kan inspirere flere roere til at deltage i SPP og føle at de har en chance for at kæmpe med om sejren.
De otte konkurrencedatoer i 2017
Vi har sammensat de 8 datoer i år, ud fra tre primære hensyn: Hensynet til de to arrangerende klubber (SAS og HDR), hensynet til de københavnske roklubbers egne arrangementer og hensynet til LDK-konkurrencen.
- Onsdag den 10. maj – Sydhavnen
- Torsdag den 18. maj – Hellerup
- Mandag den 29. maj – Sydhavnen
- Torsdag den 8. juni – Hellerup
- Mandag den 14. august – Sydhavnen
- Torsdag den 24. august – Hellerup
- Onsdag den 6. september – Sydhavnen
- Fredag den 15. september – Afslutning og fest Hellerup/Svanemøllen
Hvor skal afslutningsfesten holdes i år?
Traditionelt skifter afslutningsfesten mellem Sydhavnen og Nordhavnen, så i år er det oplagt at en Svanemølleklub (DSR, KVIK, Skjold eller Gefion) eller en klub lidt længere mod Nord (HR, HDR, Skovshoved), afholder SPP-festen. Vi vil gerne gøre fra jer, om I gerne vil afholde festen. P.T. er afslutningsdatoen ikke fastlagt, men forslaget er fredagen efter Øresund Maraton og Danish Open Coastal, dvs. fredag den 15. september.
Vi vil gerne have input fra roklubberne til følgende punkter:
- Er der nogle af de otte konkurrence-datoer der giver problemer i din klub? Se datoerne ovenfor
- Giv os nogle input på vores forslag til ændring af forbedringskonkurrencen.
- Hvad skal vores nye “forbedringskonkurrence hedde?
- Er der forslag til ændringer i reglerne eller banerne?
- Er der en klub der byder ind med at afholde SPP-festen?
- Er der ændringer til buffet’en i de to arrangerende roklubber, HDR og SAS?
Skriv til os på info@sppkbh.dk eller brug vores kontaktformular i menuen i toppen af denne side (Kontakt SPP).
SPP-udvalget består p.t. af:
Formand: Kenny Andersen, KR
Søren Uldall, Rk SAS
Jytte Holm, Rk Øresund
Kurt Holm, Rk Øresund
Hjalte Graae Rasmussen, KR
Mange hilsner På SPP-udvalgets vegne
Kenny Andersen