SPP datoer 2024
Vindere af SPP 2023
Referat fra SPP-møde i KR 30. nov. 2015
Det blev et utrolig konstruktivt og positivt SPP-møde i KR, hvor næste års datoer, baner, længder (!) og regler blev fastsat. Coastal får sin egen klasse + distance og banen i Hellerup bliver lavet om, så vi ikke længere skal ro forbi Skovshoved Havn.På mødet blev følgende dagsorden gennemgået:
- Kort præsentation af mødedeltagerne
- Evaluering af 2015 sæsonen
- Datoer for 2016 (otte runder – fire før sommerferien og fire efter)
- Hvem holder SPP-festen i 2016?
- Forslag til forbedring af konkurrencen
- Andet
Mødedeltagere
Klubrepræsentanter: Michael Olesen – SAS, Dorte Lassen, KVIK – Hanne Schackinger, HDR – Niels Holger Nielsen, Skovshoved – Sune Scheufens, DSR – Vibeke Skousen, KR
SPP-teamet: Søren Uldall, dommer og starter – Hjalte Graae, dommer og tidtager – Kurt Holm, dommer mv. – Jan Peter de Baan, resultat udregning – Kenny Andersen, formand, webmaster og info-formidler.
Regler og tilmelding:
Der var god tilfredshed med SPP-reglerne og tilmeldingsformularen på hjemmesiden
Bådlån:
Det er stadig nødvendigt at indskærpe at når en båd udlånes til til to hold, er der en næsten ufravigelig tidsfrist på det første hold, da det ellers bliver det andet hold der blvier straffet for 1. holds eventuelle forsinkelse. Der er nogle bådlåns-kontaktpersoner på hjemmesiden der skal ændres.
Baneudlægning og beskrivelse:
Der var en del problemer med at få informationen om det præcise baneforløb ved Skovshoved Havn, ud til alle deltagere. Der er en del hold der ikke læser på vores hjemmeside men bare bliver tilmeldt af centrale klubpersoner og derved aldrig får informationen om eventuelle baneændringer. Vi vil prøve at gøre endnu mere ud af at få informationen direkte ud til tilmelderne og kontaktpersonerne.
Information og resultater på hjemmesiden:
Generel stor tilfredshed med informationsniveauet og resultaterne. Det er rart at få at vide hvis resultaterne bliver forsinkede nogle dage, så man ikke går rastløst og checker hjemmesiden 10 gange om dagen :)
Mad (buffet’en) i HDR og SAS:
HDR bad om at få tilmeldinger til maden, så de ikke står med en masse overskydende mad. Vi laver madtilmelding på hjemmesiden til HDR-buffeten som bliver sendt til Ingelise Bie, HDR. SAS har det nemmere med deres buffet, da overskydende mad kan spises af klubmedlemmerne dagen efter.
SPP-festen:
Tilfredshed med SPP-festen som i øvrigt havde deltagerrekord med tæt på 100 festdeltagere. God ide med grill-buffet og prisen på 175,- Kr. var ikke for meget.
Datoer for SPP-runderne i 2016:
Nedenstående datoer er primært valgt ud fra de to afviklende klubbers (SAS og HDR) ønsker, samt hensyn til LDK-turneringen.
Torsdag d. 12. maj – Hellerup
Mandag d. 23. maj – Sydhavnen
Torsdag d. 2. juni – Hellerup
Mandag d. 13. juni – Sydhavnen
Onsdag d. 10. august – Sydhavnen
Torsdag d. 18. august – Hellerup
Torsdag d. 1. september – Hellerup
Fredag d. 9. september – Sydhavnen (SPP-fest i KR)
Hvem holder SPP-festen i 2016?
Det gør Københavns Roklub, som dermed igen prøver at få afviklet en SPP-fest, efter det gik galt i 2014.
Forslag til forbedring af SPP-konkurrencen:
Coastal: Der blev foreslået medaljer til de tre bedste coastalhold, men vi vil lige vente og se hvor stor tilslutningen er, inden vi ændrer medaljer fra bedste hold til de tre bedste hold. Dette kan sagtens ændres efter 2-3 runder, hvis det viser sig at der pludselig er stor tilslutning til coastalløbene.
Seperat bådklasse til coastalholdene, så de ikke konkurrerer direkte med inriggerne. De deltager ikke i forbedringskonkurrencen da de to coastalbaner i hhv. Hellerup og Sydhavnen ikke er lige lange.
Kortere bane til coastalholdene: Da den nye bane i Hellerup giver mulighed for at lave en kortere distance til coastalholdene, vil vi ændre banen for coastalhold, i både Hellerup og Sydhavnen. I Hellerup skal man nu kun ro til vendebøjen lige Syd for Skovshoved Havn og derefter tilbage i mål – Ca. 6,3 Km. I Sydhavnen skal man starte i modsat retning ift. inriggerne, så man starter med at ro op til Langebro, derefter til Slusen og så i mål – Ca. 6.7 Km.
Ny bane i Hellerup: Efter de mange problemer med at ro forbi Skovshoved Havn og de generelt dårligere ro-forhold Nord for Skovshoved Havn i år, blev det besluttet at lave en ny bane der går fra HDR til lige Syd for Skovshoved Havn, tilbage til lige Nord for Hellerup Havn, derefter Nordpå til en anden vendebøje ved Badeanstalten og derefter i mål ved HDR. Det betyder at vi får en væsentlig mere sikker bane og vi kan tilbyde en kortere bane til coastal-bådene, så den ligger tæt på de 6 Km.
Med håbet om en fantastisk SPP-sæson i 2016!
De bedste rohilsner fra SPP-teamet
Søren, Hjalte, Jytte, Kurt, Jan Peter og Kenny