SPP datoer 2024
Vindere af SPP 2023
Vigtige ændringer og informationer!
Ændret bane i Sydhavnen!!!
Da Lille Langebro nu er så fremskredet i byggeprojektet at man ikke længere arbejder i vandet, har vi vurderet at det igen er sikkert at vende om Langebro, ligesom vi har gjort frem til 2016.
Derfor skal vi alle lige opfriske hukommelsen omkring sikkerhedsforeskrifterne ved vendingen og meget gerne læse op på inrigger- og coastalbanen i Sydhavnen, inden vi skyder sæsonen i gang.
Klik her for beskrivelse af inriggerbanen
Klik her for beskrivelse af coastalbanen
Tilmelding til mad SKAL ske senest 24 timer før konkurrencestart
Vi genopfrisker lige kravet til tilmelding til spisning i de to arrangerende klubber, Rk SAS og Hellerup Dame Rk. Man SKAL tilmelde sig buffeten i SAS/HDR senest 24 timer før konkurrencestart dvs. kl. 17 dagen før konkurrencen. Ellers er man ikke sikret mad i klubben.
Dette er en nødvendighed for at de arrangerende klubber kan nå at indkøbe tilstrækkelig mad til de spisende gæster. Denne ændring er kommet efter at der var nogle deltagere der sidste år oplevede at der ikke rigtig var nok mad, når de dukkede op til buffeten.
Manglende mulighed for at skrive fast styrmands navn, er nu rettet
Der har været en lille fejl i tilmeldingsformularen indtil i går lørdag, som gjorde at man ikke kunne skrive navnet ind på en fast styrmand. Dette er rettet nu. Hvis dit hold har fast styrmand og navnet ikke er kommet med på tilmeldingen, kan det sendes til os på spp.kbh@gmail.com eller via vores kontaktformular
Dette er særlig vigtigt, hvis den faste styrmand regner med at være på holdet mindst fem runder og øjner en chance for en præmie.
DSR bekræfter SPP-fest i deres lokaler!
Henrik I. Jørgensen fra DSR har i fredags bekræftet at DSR gerne vil holde SPP-festen i år, fredag den 13. september. Med denne dato og kendskabet til DSR-fester, kan man måske godt forvente en vis dresscode eller et særligt tema for festen.
Vi takker mange gange for DSR’s engagement og imødekommenhed overfor SPP-turneringen!
Ændret nummerserie for hold uden for Københavnskredsen.
Da Øresunds Ældreroere nu er optaget i Københavnskredsen, har vi selvfølgelig givet dem deres egen nummerserie fra 1200-1249. Det betyder så også at nummerserien for hold der deltager uden for Københavnskredsen, er blevet ændret til 1250-1299.