SPP datoer 2024
Vindere af SPP 2023
Al info om Sved-På-Panden finaledagen
For at være sikre på at kunne ro på finaledagen af SPP-konkurrencen har SPP-teamet valgt at lægge en anden bane end den som normalt bruges i Hellerup. Vi har for nogle år siden prøvet at aflyse på finaledagen og det er en lidt flad fornemmelse og sidde til præmieoverrækkelse og fest, uden at have haft muligheden for at ro i konkurrencen umiddelbart inden.
Da vi har valgt at lægge banen ved Svanemølleklubberne, hvor der er rigtig godt læ for østenvinden, er der jo lidt vej til middagsbordet i Hellerup Roklub. Derfor lukker vi konkurrencen lidt tidligere og korter banen ned til ca. 6,5 Km. Det giver dommerne mulighed for at køre til Hellerup efter løbet og udregne en resultatliste og det giver deltagerne mulighed for at ro til Hellerup og få et bad, inden der uddeles velkomstbobler og serveres mad.
Praktisk info om finaleløbet ved Svanemøllen
Løbet åbnes af dommerne senest kl. 16.45
Løbet lukkes af dommerne PRÆCIS kl. 19.15
Start- og mållinje er ved Restaurant Paustian, hvor en gul markeringsbøje bruges som sigtepunkt (se billede). Dommerne sidder på Østsiden af Kalkbrænderiløbet, ved Paustian.
Banen går fra den gule bøje ved startlinjen, nordpå til sidste grønne styrbordsbøje, lige inden kajen/stensætningen stopper, på den østlige side af løbet. Der vendes bagbord om den grønne styrbordsbøje og der roes tilbage mod startlinjen. Ved startlinjen skal der vendes bagbord om den gule bøje og så roes der for anden gang nordpå til sidste grønne styrbordsbøje, lige inden kajen/stensætningen stopper. Der vendes igen bagbord om den grønne styrbordsbøje og der roes tilbage mod mål.
Se billeder af banen på denne side
Navigering: Når man ror nordpå, kan man med fordel lægge sig tæt på kajen og stensætningen på den østlige side af løbet. Når man ror sydpå skal man holde så meget til styrbord at man ikke generer nordgående både. Man skal også være opmærksom sejlbåde på vej ud fra havnen og derfor holde lidt afstand til åbninger man ror forbi ved havnen. Husk at holde til styrbord på vej i mål, da man ellers risikerer at torpedere stensætningen i bunden af løbet.
Praktisk info om SPP-middagen i Hellerup Roklub
Der har været rigtig stor tilslutning til middagen i år, så det har været nødvendigt at sætte gæsterne i to lokaler, med buffeten midt i mellem. HR har valgt at lave en slags bordplan med reserverede pladser til hver roklub, hvilket forhåbentlig vil gøre det nemmere for de fleste at finde en plads.
Vi starter med at byde velkommen med lidt bobler til alle og en velkomsttale fra Københavnskredsens formand, Mette Bacher. Herefter vil buffeten blive sat frem og man kan passende gå ud og hilse på grillmesteren som står på bådpladsen og griller lammekølle, oksefilet og hjemmelavede pølser. Efter hovedretten, kalder vi alle deltagere sammen i samme rum for at kåre dagens og sæsonens vindere. Først vil dagens hurtigste hold blive annonceret og derefter vil præmier og pokaler blive overrakt til vinderne i de fire konkurrencer: Point- forbedrings- kanin og coastalkonkurrencen.
Efter præmieoverrækkelsen bliver desserten serveret og herefter må man godt slippe håneretten fri :)
KR, Dragør og SAS skal huske at tage pokaler med!
De tre vindende klubber fra sidste år, KR, Dragør og SAS, skal huske at medbringe de tre pokaler der blev uddelt i hhv. point- forbedrings- og kaninkonkurrencen.