SPP datoer 2025
Vindere af SPP 2023
Information fra SPP-teamet
SPP-teamet har lidt informationer fra sidst afholdte runde, fra denne runde og om finalen i SPP, som afholdes i Roklubben SAS fredag den 16. september.
Rigtig mange har tilmeldt sig buffeten i HDR
Det er godt at se at de mange deltagende hold, også tilmelder sig buffeten i HDR, så de kan handle nok mad ind til alle. Ved midnatstid var 39 hold tilmeldt til konkurrencen og 42 personer var tilmeldt buffet i HDR. Hvis man glemmer at tilmelde sig maden ifm. tilmelding til konkurrencen kan man i stedet gøre det seperat under menupunktet “Mad-tilmelding”. Denne funktion sender en direkte mail til HDR, så den kan med fordel bruges, helt frem til samme morgen som konkurrencen.
4 minutters tidsstraf for risikabel overhaling
I forbindelse med påsejlingen mellem to SPP-hold ved Langebro under 5. runde af SPP, har SPP-teamet truffet beslutning om at tildele det hold der forsøgte en risikabel overhaling ved vendingen, en tidsstraf på 4 minutter i handicaptiden. Beslutningen hviler på udsagn fra de to involverede parter, samt en samtale med et neutralt hold fra Hellerup Roklub, der overværede situationen på nært hold. Desuden er der lagt vægt på at der i forbindelse med overhalingen ved vendingen var en havnebus på vej mod midterfaget i Langebro, hvilket skærper situationens alvor.
Vi håber at vi ikke ser flere potentielt farlige situationer som denne i fremtiden og opfordrer igen-igen til at man tager hensyn til hinanden under konkurrencen. Vi er generelt slet ikke glade for klagesager og opfordrer normalt til at hold der har haft en kontrovers, klarer det indbyrdes. Dog må vi i dette tilfælde signalere, at vi ikke kan acceptere en chancebetonet overhaling på et så farligt sted. Tidsstraffen tilføjes efter at denne runde er afviklet.
Vi nærmer os afslutningen på SPP
Om en lille måneds tid roes sidste runde af SPP og derfor er der nogle vinderhold fra sidste år, som skal finde deres SPP-pokal frem, så den kan overrækkes dette års vindere af de fire konkurrencer: Inrigger-point-, coastal-point-, kanin- og forbedrings-konkurrencen. Tæt på 7. runde af SPP udsender vi indbydelse til store SPP-afslutning, som i år afholdes i Roklubben SAS. Sidste år var vi over 100 roere samlet til denne festlige aften, hvor alle vindere kåres og præmier og pokaler uddeles, så sæt allerede nu kryds i kalenderen på fredag den 16. september.