SPP datoer 2025
Vindere af SPP 2023
Information fra SPP om sidste runde og runden i morgen
Vejret ser ud til at blive alt for godt i morgen, med masser af sol, relativ svag vind og 22-23 grader om eftermiddagen og coronarestriktionerne er aftagende, så vi skal nok alle forberede os på at der kan være rigtig meget trafik i havnen denne dag. Så kalder alle styrmænd: Vær ekstra opmærksomme på Go-Boats, SUP’ere, hyggekajakker og robåde, motorbåde, havnerundfarter og vandbusser. Det kan blive noget af en forhindringsbane derude!
Roklubben SAS har stadig ikke fået frigivet deres fine, nye klubhus, så toiletbesøg kan klares i ARK og vi håber at Erik Nielsen fra SAS igen vil sælge øl og vand fra hans mobile kiosk.
Holdændringer og regneark
Efter sidste runde fik vi lidt holdændringer og navneændringer, som vi hurtigt fik lagt ind i vores regneark, men vi kunne ikke spytte nye resultatlister ud, pga. at vi havde ændret noget tekst, der havde ødelagt macrofunktionen i regnearket. Derfor skulle vi lige have hjælp fra excel-magikeren Jan Peter fra Rk SAS, før de nye resultatlister kunne lægges ind.
Det er de blevet nu og der er en enkelt forskydning, hvor SAS’s hold 888, hopper en plads op i tabellen. Ændringerne påvirker kun inrigger- og rising star klasserne.
Protest mod et inriggerhold ifm. med en vendebøje
I sidste runde skete der en påsejling ved en vendebøje, hvor et inriggerhold forsøgte at vende indenom et andet inriggerhold, hvilket resulterede i en påsejling. Da reglerne er meget klare ved vendebøjerne og da situationen resulterede i en klar påsejling, har et enigt dommerteam besluttet at tildele holdet der forsøgte at komme indenom det andet hold, en pointstraf på 10 point, som fratrækkes holdets samlede stilling, efter den/de dårligste resultater er fratrukket.
Dvs. at pointstraffen ikke fremgår rundestillingen men i stedet på den samlede stilling.
Vi må endnu engang kraftigt henstille til maksimal opmærksomhed ved vendinger og at man altid som et hold der nærmer sig et foranliggende hold ved en vendebøje, styrer uden på dette hold i hele vendingen.
Stort set alle vores protester og påsejlinger, kommer ved vendebøjerne, så prøv at huske på det ikke er verdensmesterskaberne vi afholder og brug et sekund eller to mere på vendingen, hvis der ikke er plads til en optimal vending.