SPP datoer 2026
Vindere af SPP 2025
Skøn afslutning på SPP 2017

I fredags blev finalen afholdt i årets SPP-turnering og selv om vejret viste tænder lige da konkurrencen åbnede kl. 16.00 endte det med at det måske var sæsonens bedste rovand på Øresund, der blev givet til alle holdene. Dog betød det kortvarige uvejr ved konkurrencens begyndelse, at der var nogle hold der ikke havde tid til at deles om en båd og derfor måtte det ene hold undlade at ro i finalen. Det var surt, men vi nåede trods alt en deltagelse på 45 hold. (mere…)
Reportage fra 7. runde af SPP i Sydhavnen -Heldagsregnen blev væk

Mon ikke rigtig mange hold havde frygtet 7. runde af SPP hvis de havde kigget lidt på vejrudsigten for denne onsdag? Alle prognoser havde forudsagt heldagsregn, men da dommerne åbnede konkurrencen, lukkede vejrguderne for sluserne over Sydhavnen – og de åbnede dem først igen, lidt efter konkurrencen var lukket kl. 20. Det gav helt perfekte forhold i Sydhavnen, hvor der slet ikke var nogen motorbåde, ud over havnebussen. Læg dertil svag vind og 14-15 Grader og man har de bedste betingelser for en SPP-konkurrence.
Resultaterne viser utrolig tæt kamp om pladserne i toppen og generelt rigtig hurtige tider. De fire hurtigste hold ligger inden for bare 7 sekunder og der er kun 1 sekund mellem første- og andenpladsen! Da Hellerup 399 ikke kunne samle hold i denne runde, var der for første gang siden maj 2016 et andet hold der snuppede 1. pladsen. (mere…)
Program for finaledagen, samt indbydelse til afslutningsfest

Vi har nu fået lagt den endelige slagplan for finaledagen den 15. september. For at tilgodese de hold der kommer fra Svanemølleklubberne, som skal nå at ro båden hjem til klubben efter at være kommet i mål og nå til festmiddag kl. 20 har dommerne besluttet at åbne konkurrencen allerede kl. 16. Da solen går ned kl. 19.25 og vi gerne vil byde velkommen i Roforeningen KVIK kl. 20, lukker vi konkurrencen PRÆCIS kl. 19.15. Både der kommer senere i mål, får derfor ingen sluttid. (mere…)
En “skæv” 6. runde i Hellerup, hvor vejret fik stor indflydelse på resultaterne

Vejret fik meget stor betydning i denne runde da vinden kraftigt ændrede både retning og styrke under konkurrencen. De hold der startede tidligt oplevede frisk vind og store bølger fra Sydøst, mens sent startende hold fik let vind fra Sydvest og små bølger. Det ses tydeligt i resultatlisten, hvor 7 af holdene i top-10 inriggerkonkurrencen, startede sent. Også i Rising Star konkurrencen ses det tydeligt at de to stærke hold “ARK Halfway” og “Humlebæk 1” får smæk af de søde piger på HDR 301. pga. starttiderne.
Dommere var godt tilfredse med runden, da alle hold var i mål inden kl. 20 og det er kun problemerne med at aflæse nummerskiltene på holdene, der giver problemer. Så endnu en opfordring til at lave store tal på skiltet, kun skrive på den ene side og enten gøre bagsiden helt sort, eller lægge et stykke pap bagved, så solen ikke skinner kraftigt igennem. (mere…)
Optakt til 6. runde af SPP og invitation til SPP-fest

Så er det blevet tid til 6. runde af SPP og det er første runde efter sommerferien i Hellerup. Vendebøjen ved Charlottenlund Fort var på springtur i sommerferien men den blev indfanget for ca. tre uger siden og lagt på plads igen for små to uger siden, så alt er klart til runden i morgen. Her sent onsdag aften er der tilmeldt 43 hold, hvilket er lidt mindre end normalt. Det skyldes nok at der er nogle hold der forbereder sig på DM-finalen i Sønderborg på lørdag og ikke vil risikere at få en skade eller overbrugte lårbasser. (mere…)