SPP datoer 2026
Vindere af SPP 2025
Stor tilslutning til 5. runde af SPP

Så er vi i gang igen efter en lidt blæsende og våd sommerferie. Vi var spændte på om der var mange afbud pga. sene ferierplaner, men vi blev glædeligt overrasket! 37 hold til start og to afmeldinger i sidste øjeblik vidner om en stabil god interesse for SPP konkurrencen. Vi kunne også med glæde konstatere at coastalholdene er ikke skræmt væk på trods af al virakken om deres hastighed ift. inriggere – det er vi rigtig glade for og vi arbejder videre med at skabe et sundt koncept hvor der er plads til alle og alle får en god og fair oplevelse. (mere…)
Tre hold ramt af tidsstraf i Hellerup

Efter meget konstruktiv og imødekommende dialog med tre indberettede SPP-hold i 4. runde af SPP ved Hellerup, er det besluttet at give alle holdene en tidsstraf på 4 minutter på handicaptiden, i overensstemmelse med SPP-reglerne. Holdene var blevet set ro indenfor arbejdsområdet ved Skovshoved havn under konkurrencen, hvilket afkorter SPP-ruten, men måske mere alvorligt er en sikkerhedsmæssig risiko og desuden risikerer at skade den generelle opfattelse af roere, kaproere eller ej. (mere…)
Folketingsvalg og SPP kan godt kombineres

På en dag med folketingsvalg var det imponerende at se hele 29 mandskaber stille op til start. Når selv MF’eren Marie Krarup stillede op, så må man konkludere at folketingsvalg og SPP godt kan kombineres, men selvfølgelig ikke er optimalt. Runden afslørede at SPP-teamet får noget at tænke over i sommerferien, da der dels var en del hold der roede indenom de gule bøjer ved Skovshoved Havn og dels er en væsentlig indikation på at den nye type 4X coastalbåde er lidt hurtigere end 4-årers inriggere – mere om det senere. (mere…)
En skelsættende runde i 3. SPP i Sydhavnen

3. runde af SPP i Sydhavnen blev på flere måder skelsættende for turneringen. Først og fremmest blev det til alle tiders deltagerrekord med 39 deltagende hold, hvilket ikke er set før i SPP-sammenhæng. Det var også specielt at vi holdt runden lige efter weekendens LDK i Sønderborg, hvilket viste sig at være en rigtig god idé – i hvert fald hvis man får hjælp af Københavnskredsens forkvinde, Mette Bacher, som tilfældigvis også står for transport af stort set alle københavnske klubbers LDK-både rundt i landet. Mette kørte to trailere fra Sønderbord til KR, hvor DSR, KVIK og Skjold så kunne tage bådene af og ro den korte distance over til SAS, hvor starten gik. Havde Svend Gehrs set det, ville han helt sikkert have udbrudt “Det er GENIALT, det der!” (mere…)
Perfekt SPP-dag i Sydhavnen med 37 deltagende hold

Vi gætter på at alle SPP-roere havde en skøn dag i Sydhavnen; det havde vi i hvert fald som arrangører. Vi så glade mennesker alle vegne, solen skinnede og selv om de to baner nu har samme længde forbedrede langt de fleste deres roede tid ift. første runde. Vi så et ungdomshold fra Dragør give den gas i en 2-årers – respekt til de friske fyre på holdet “Dragørs Uroer” for at tage turen ind til havnen og prøve kræfter med de 10 Km ræs. (mere…)