SPP datoer 2024
Vindere af SPP 2023
Vi præsenterer et nyt tiltag i SPP!
Ingen Sved På Panden uden jer, roerne! Nogle af jer når vi at hilse på, ude ved selve kaproningerne, nogle kender vi i forvejen og nogle er helt nye roere. Men vi vil så gerne kende jer lidt bedre! Og måske vil I derude også gerne vide lidt om nogle af de andre hold, der deltager?
Derfor kunne vi godt tænke os at lave en lille feature i Facebook-gruppen og på Instagram, hvor de hold, der har lyst til det, får taget et hold-foto af Dorthe og – enten til kaproningen eller via mail, fortæller kort om deres hold. Og måske lidt om, hvorfor de deltager i SPP?
Så på mandag til 3. runde af SPP ved SAS, eller d. 20. juni i Hellerup – enten før eller efter at I har roet, så saml jeres hold, grib jeres nummerskilt og find Dorthe. Så tager hun hurtigt et holdfoto af jer. Efterfølgende vil de hold, der vil være med, blive kontaktet via facebook/Messenger eller mail og blive bedt om at udfylde disse oplysninger:
- Holdnummer:
- Holdnavn:
- Bådtype:
- Holdets deltagere:
- Klub/klubber:
- Nyt eller gammelt hold (holdet, ikke deltagerne)
- Ambitioner?:
- Hvorfor SPP?
- Hvorfor roning?
- Måske en lille historie om holdet?
Efter sommerferien håber vi at kunne gøre det samme med kaninholdene.
Når de hold, der vil være med, er blevet præsenteret på facebook og Instagram, så laver vi en samlet præsentation på hjemmesiden.
Jeres motiver og ambitioner for at være med i SPP, kan blive brugt til at målrette og forbedre SPP fremover og vil blive taget med til den årlige evaluering. Vi regner med at kunne danne os et billede af hvilke faktorer der motiverer roerne til at danne et hold og deltage og dermed tilpasse konkurrencen til dette.
Bedste hilsner, SPP-teamet